Kemifri/ Livet og hverdagen/ Zero waste

Plastikkens vokseværk

Status for plastikken den dag i dag

Tanken om plastikforbruget som det er i dag og forurening af heraf giver mig ondt i maven og en klump i halsen. Det er bare så øv som noget kan blive. Med den indstilling, de vaner og de handlemuligheder vi har er vi skyld i produktion af enorme mængder plastik som efterfølgende forurener. Kort om den nuværende situation.

-Mængden af 60 års plastikophobning forventes at blive fordoblet på de næste 10 år!!!

-Op mod 15 millioner tons plastik udledes hvert år i verdenshavene.

-I verdenshavene flyder plastikøer på størrelse med Afrika (!!!) rundt.

Bioplast

Der er i de senere år kommet en del alternativer af bioplast. Ulempen ved disse er, at man kan komme til at lukke øjnene for de store problemer der er ved at benytte én gangs ting og sager. Bioplast sælges også oftest på eller opfattes som kompostbart (kan nedbrydes i naturen i en kompostbunke). Dette er desværre sjældent muligt, da det kræver det de helt rette forhold og temperaturer, som ikke er muligt i Danmark som privat borger. Sidst, men ikke mindst så er bioplast svært at genbruge. For at kunne genanvende bioplast ville det skulle sorteres separat fra andet plastik. Det er svært at sortere almindelig plastik og bioplast, da de ligner hinanden, og det vil generelt være svært at holde adskilt.

Mikroplast

Al dette handler om det plastik vi kan se med det blotte øje. Et andet kæmpestort problem er mikroplast, som umiddelbart ikke kan ses og mærkes. Det er mini-mini-småt. Der findes så mange eksempler på produkter, der indeholder mikroplast, og som vi ikke aner noget om.

Eksempler:

-Mikroplast erstatter naturlige ingredienser i kosmetik.

-I nogle tilfælde med helt op over 90% af indholdet!!!

-Der forurenes i Danmark årligt med op mod 30 tons mikroplast alene fra vores kosmetisk og plejeprodukter.

Mikroplast forsvinder ud med vores vand. Når vandet renses på rensningsanlæggende kan noget af det ikke holdes tilbage og ryger lige ud i havet. Det der kan holdes tilbage forbrændes (og ryger ud i vores klima og forurener på den måde) eller spredes som gødning på marker sammen med alt mulig andet fra rensningen (og forurener ved at sive ned i undergrunden). Det er derfor uhyre vigtigt og afgørende for mængden af mikroplast i vores natur, at man vælger sine produkter med omhu. Vælg økologiske og naturlige produkter hvad end det er makeup, cremer, sæber, osv. Du kan se mine favoritter her.

Et andet sted, hvor der også udledes store mængder mikroplast er ved opvask. Karklude, plastiksvampe og plastikbørster udleder mikroplast. For at undgå at forurene, når du tager opvasken bør du bruge klude i 100% økologisk bomulds stof eller garn, og svampe og børste af naturmaterialer.

Synderen ved plastik

Det kan være svært at forholde til sig hvad ens egen brug af f.eks. vatpinde og karklude kan have af betydning for klimaet. Du må huske på, at hver gang du bruger noget én gang skal der produceres nyt, og dermed bruges ressourcer og energi. Eksempler på ting du måske bruger, som er plastik og som kun anvendes én gang og så kasseres er vatpinde, vådservietter, skumklude, karklude, vandflasker, husholdningsfilm, sølvpapir, bageformer, sugerør, plastikposer, bind, tamponer, bleer.

Gør en forskel

Der hvor du kan gøre en KÆMPE forskel er bl.a. ved at:

-Bruge en kvalitets drikkedunk i rustfrit stål som du kan fylder op igen igen – resten af dit liv. Jeg går ikke uden for en dør uden min flaske, og undgår dermed at købe plastikflasker.

-Købe kvalitets madkasser. De holder for evigt. Mine yndlings er de her og disse.

-Skifte husholdningsfilm og sølvpapir ud med bivokspapir og madkasser af høj kvalitet.

-Strikke, hækle, sy dig (eller få hjælp til det) nogle gode klude af GOTS-certificeret garn/stof som du kan bruge i stedet for købe-varianten.

-Erstatte dine opvaskebørster og –svampe af plastik med kvalitets produkter af naturmaterialer. De holder i meget længere tid og er meget smukkere at have i køkkenet. Gode eksempler findes f.eks. her.

-Udskifte bind og tamponer med de gode alternativer der findes. Mulighederne er bl.a. en menstruationskop, vaskbare bind og vaskbare tamponer. Min favorit er menstruationskoppen. Den kan jeg ikke leve uden. Giv det en chance. Det er slet ikke spor besværligt.

-Afprøve plastikfrie bleer til din baby. Stofbleer er et glemt levn fra fortiden, som fortjener en plads hos alle børnefamilier igen. Der er kun fordele: de lige så nemme, det er billigere, det er sundere for dit barn, dit barn bliver hurtigere renlig og så er det selvfølgelig sundere for miljøet. Læs mere i mit indlæg om stofbleer her.

-Anskaffe dig sugerør, der holder resten af dit liv. For mig giver det bedst mening med sugerør af rustfrit stål for at vores datter ikke kan ødelægge dem.

-Undgå plastikposer! Brug i stedet for stofposer både til madopbevaring og indkøb.

-Vælge rent og sundt fodtøj for både din fods og miljøets skyld.

-Skifte plastik tøjklemmer ud med nogle af træ.

-Fokusere på emballagefrie muligheder.

 

Du kan sætte store aftryk ved ikke at sætte aftryk.

Kærlige hilsner fra Marie

Ps. Ønsker du at læse mere om dette emne har Miljø- og Fødevareudvalget udgivet spændende materialle. Find det under navnet “Globale fakta om plast”.

Andre spændende indlæg

1 Comment

  • Reply
    Klude – Marie Ladefoged
    8. marts 2019 at 9:14

    […] efterfølgende i naturen. Jeg har skrevet et indlæg om plastik og mikroplast, som du kan læse her. Forurening med mikroplast er et stort problem, men som er svær at forstå og forholde sig til, da […]

  • Skriv gerne en besked...