Blomster/ Mad og drikke/ Natur/ Opskrifter

Hyldeblomstsaft

Smagen af sommer

Den absolut bedste sommersmag er for mig hyldeblomsten. Den vækker minder til barndommen, til sommerferie, til naturen, til ene gode ting. Heldigvis er det en blomst der vokser over det meste af Danmark, i alle slags landskab og al slags vejr. Tidspunktet for blomstreringen afhænger af forårets varme eller mangel på samme. Sidste år var hyldeblomsterne afblomstret før de plejede at være sprunget ud. I år falder sæsonen som de fleste år.

Gammel saftopskrift

Jeg bruger altid opskriften fra “Den grønne syltebog” på hyldeblomstsaft. Det er en gammel, slidt bog som jeg har fra min bedstefar. Bogen er så god, at den faktisk stadig trykkes på ny og kan købes i boghandlere. Som det fremgår af opskriften kan du bruge en kombination af flere forskellige sukkerarter. På den måde kan du bruge det du allerede har, og variere smagen og farven.

Hyldeblomstsaft

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

Ingredienser

  • 20 hyldeblomstklaser uden stilk
  • 1 kg. sukker (hvid sukker, rørsukker, brun farin og kokossukker kan bruges)
  • 1 økologisk citron
  • 25 g. citronsyre
  • 1 l. kogende vand

Fremgangsmåde

1

Gå en tur og pluk hyldeblomster

2

Klip stilkene af blomsterne

3

Kog vandet

4

Skyl og skær citronen i skiver

5

Bland blomsterne, citronskiverne, citronsyren, sukkeret og det kogende vand i en gryde eller anden stor beholder

6

Rør rundt indtil sukkeret er opløst

7

Læg låg på og lad trække i køleskabet i 3-4 dage

8

Si saften og hæld på skoldede flasker

9

Drik inden for kort tid, henkog eller frys flaskerne ned (flaskerne bør da ikke være fyldt helt op)

Andre spændende indlæg

Kommentarer

Skriv gerne en besked...