Kursus om plantefarvet uld
For nyligt var jeg på et kursus på Skals Håndarbejdsskole om plantefarvning af uld. Indtil da havde jeg eksperimenteret med plantefarvning derhjemme, men på dette kursus lærte jeg grundteknikken. Nu føler jeg mig rustet til at fortsætte hjemme med større kontrol over processen og resultatet.
Grunden til at jeg er så optaget af plantefarvning er, at det er en måde at trylle ren eller misfarvet uld om til en flot farve uden brug af kemikalier. På den måde forvandles tekstiler og miljøet skånes.
Uld vs. andre tekstiler
Det er i teorien kun muligt at opnå et holdbart resultat, når det er uld der plantefarves. Dette skyldes, at uld består af nogle fibre, man kan få til at åbne sig ved en bejdsning, og dette sikrer at farven kan binde sig fast. Bomuld, hør og andre materialer har ikke fibre som er mulige at åbne på samme måde. Derfor vil farven kun lægge sig på ydersiden, og hermed hurtigt falme og slides af.
Du kan farve både garn og tøj af uld. Garn bør farves i fed.
Planter, der kan farve
Som udgangspunkt kan planter, der farver af sig selv ikke bruges. Altså rødbede, gulerød, bær mv. De danske plante, der er velegnede er birk, lyng, rejfan, kamille, røllike, eg, gyldenris, tagrør, valnød og padderokke. Disse planter giver gule, brune eller røde nuancer. Ovenstående planter kan både anvendes i frisk eller tør form.
Den danske plante, vejd, indeholder blåpigmenter, der giver en flot blå farve. Måden denne farvning foregår på skiller sig ud fra de ovenstående planter. Fremgangsmåden med denne blå farve kaldes Indigo.
Det er på samme måde med plantefarvning som med farvning med alle andre farver. Farvekombinationerne er de samme. Det vil sige, at hvis du ønsker at opnå en grøn farve skal du først farve det gult for derefter at farve det i et Indigo-farvebad. Farvecirklen, der er på billedet længere oppe, er et der er indeholder langt de fleste farvenuancer ud fra mange forskellige planter og kombinationer.
Bejdsning
For at farven kan binde sig og holde i ulden skal den som sagt bejdses. Dette gøres med natursaltet, Alun. Alun kan bl.a. købes i Matas. Først gøres garnet/tekstilet vådt i lunket vand. Derfor sænkes det ned i en blanding af 20 g. alun pr. 100 g. garn/tekstil i 4-5 liter vand (70-80°C) pr. 100 g. garn/tekstil. Dette kaldes en 20% bejdsning. Når materialet er i vandet skal det holdes på 90°C i en time. Efter en time klemmes vandet ud, og skylles i lunket vand.
Mens garnet/tekstilet bejdses klargøres farvesuppen.
Valnødder, eg, agern og bregner indeholder garvsyre og heri taniner, og derfor behøver materialet ikke at bejdses med alun ved anvendes af disse planter, da disse taniner også bejdser. Disse planter vil derfor både afgive bejdsemiddel og farve i samme proces.
Plantefarvning
Imens materialet bejdses klargøres farvesuppen. Farvesuppen laves i en stor gryde eller gruekedel. Hvis du anvendes friske planter skal du bruge forholdene 4:1 mellem plante og materiale – det vil sige 400 g. frisk plante til 100 g. uld garn/stof. De friske planter skal klippes i små stykker. Hvis du bruger planter du selv har lufttørret er forholdet 2:1, og hvis du anvender tørret planter, der er købt er forholdet 1:1.
Plantesuppen laves også af 4-5 liter vand pr. 100 g. garn/tekstil. Den afmålte mængde plante koges i den afmålte mængde vand i 1 time på 100°C.
Når farvesuppen er færdigkogt og materialet er færdigbejdset, sies farvesuppen for plantestykker og temperaturen sænkes heri til 80-90°C. Sænk det bejdsede, våde garn/stof ned i farvesuppen. Rør forsigtig rundt i starten med store bevægelser. Farv i 1 time.
Dette kaldes første farvning. Her bliver farven mest kraftig. Der kan farves af to runder, hvor den næste farvning bliver mindre kraftig. Altså to timer i alt De ovenstående planter, der indeholder garvsyre (og som derfor ikke skulle bejdses) kan endda farve af fire omgange. Altså fire timer i alt. Hvis man ønsker at farve i flere omgange kan alt materialet sagtens bejdses på én gang til at starte med, så det er klar, når farvesuppen er.
Når 1 time er gået og farvning er færdig klemmes garnet fri for vand i faste bevægelse. Brug handsker, der er egnet til høj varme. Skyl herefter i lunket vand indtil at vandet er klart, og materialet ikke frigiver farve. Bejdsevandet kan her bruges som skyllevand for at spare på vandet. Sving nu garnet eller stoffet hurtigt rundt, så endnu mere vand svinges ud, og garnet løses og ligger sig pænt. Ved et fed garn gøres det ved at lægge en flad inden i fedet, lukker sammen, holder armen ud til siden og svinger hurtigt rundt.
Nu er det blot tørre tid og det færdige resultat kan snart vurderes.
Unikke farver
Ved plantefarvning ved man aldrig helt hvilken farve det resulterer med, og dette gør farven og det færdige produkt helt unikt.
Varm anbefaling
Jeg kan på det varmeste anbefale at deltage i kurser på Skals Håndarbejdsskole og hos G-uld som stod for undervisningen. G-ulds bog om plantefarvning er også en rigtig god hjælper at have ved hånden.
Rigtig god fornøjelse.
Kærlige hilsner fra Marie
Kommentarer