Fest/ Gør det selv/ Livet og hverdagen/ Upcycle/ Zero waste

Stofservietter

Servietter af papir eller stof?

I dag håber jeg at kunne få dig til at reflektere over dit brug af køkkenrulle og papirservietter.

Jeg har fornyeligt udskiftet papirservietter med en stak smukke stofservietter, og undrer mig over, at der ikke er flere, der fortrækker disse. Fordelen ved stofservietter er, at de 1) er rarere at tørre sin mund og fingre i, 2) holder i mange år, fordi de kan vaskes efter brug, og 3) er så smukke.

Overvej lige det her

Jeg bruger et stofhåndklæde til at tørre mig med efter bad, en vaskeklud til mit og mit barns ansigt, jeg bruger stofrengøringsklude og jeg tørrer mit opvask af i stofviskestykker. Alle sammen vasker jeg igen og igen, og kan have i en lang årrække. Hvorfor skulle jeg så bruger papirservietter, der ender som skrald og spild på nul komma fem?

Genbrugsguld

Jeg har fundet en stak smukke, gamle stofservietter i en genbrugsbutik som vi nu har givet nyt liv. Nogle af dem var flotte og hvide endnu – dem bruger vi som de er – andre af dem var lidt misfarvede, så dem har jeg farvet på helt naturlig vis. Faktisk er de plantefarvet med løgskaller.

Andre stofservietter har jeg lavet ved at klippe en fin dug ud i passende stykker og sy dem i kanten. Det er her vigtigt at vælge noget stof, der har en god sugeevne. Ellers er de ikke rare eller gode at bruge. Specielt er syntetisk stof ikke egnet her.

Vil du være med til at dække smukke borde, og samtidig mindske mængden af affald og produktion af nyt?

Kærlige hilsner fra Marie

Andre spændende indlæg

3 Comments

  • Reply
    Signe
    1. februar 2019 at 11:58

    Hej Marie.
    Din blog (og instagram) er så fin 🙂
    Jeg ville lige høre hvordan du har plantefarvet dine stofservietter?
    Kh. Signe

    • Reply
      admin
      2. februar 2019 at 20:06

      Hej Signe. Tusind tak for din besked 🙂 Dejligt at du har lyst til at læse med. Jeg har eksperimenteret og prøvet mig frem med plantefarvningen. Jeg har faktisk ikke noget præcist udgangspunkt mht. forhold af de planter jeg bruger. Det færdige farveresultat afhænger meget af planten, hvilket slags stof, om “farvesuppen” småkoger eller bullerkoger, og hvor meget stof der farves. Jeg har både farvet med løgskaller fra almindelige og røde løg, avokadoskaller og -sten, kaffepulver, tørrede rabarberblade, valnøddeskaller og birkeblade.

      Om et par måneder skal jeg til et kursus i plantefarvning. Det glæder jeg mig til. Derefter vil jeg naturligvis lave et indlæg om det her. Der håber jeg bl.a. på at lære om forholde.

      En mulig fremgangsmåde jeg har brugt er:
      Først lægges tøjet i rigeligt koldt vand med alun tilsat. Det koges op uden omrøring. Køles af i gryden til næste dag.
      Farvesuppen koges samtidig. F.eks. løgskaller fra 1 kg løg til 5-6 uldundertrøje (børn). Suppen koger i lang tid – gerne flere opkog og afkølinger. Køles af og sies.
      Det våde tøj fra alunbadet kommes i farven, og koges langsomt op uden omrøring i en times tid. Køler af i gryden til næste dag.
      Skyl tøjet i vand med lidt eddike. Færdig.

      Håber det giver mening. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen 🙂
      Jeg håber, at I har det godt.

      Kærlige hilsner fra Marie.

      • Reply
        Signe
        7. februar 2019 at 13:55

        Mange tak for svar 🙂 Det vil jeg prøve!

    Skriv gerne en besked...