Ferie/ Forældreskab/ Livet og hverdagen

Teltferie i Sverige

Sommeren nærmer sig

Det er snart sommerferie, og derfor er det måske tid til at planlægge hvad der skal ske og hvor du skal hen. Jeg vil derfor her beskrive den ferie som vi holdte sidste år.

Bæredygtig ferie

Det er vigtigt for os, at når vi skal holde ferie er omdrejningspunktet, at vi 1) skal være sammen og 2) skal opleve nye steder. Det kræver hverken at flyve eller rejse langt omkring for at opnå det. Derfor holder vi helst ferie i Europa. Ferieformen skal tilmed være børnevenlig, og derfor rejser vi ikke langt væk.

Teltferie i Sverige

Sidste år holdte vi sommerferie i Sverige. Vi tog tog til Frederikshavn, sejlede til Göteborg og havde der lejet en bil. I løbet af ti dage kørte vi op langs skærgården i Bohuslän, ind i landet i Dalsland i et stort skovområde og tilbage til Göteborg. Vi havde telt og trangia-sæt med, og var derfor meget fleksible i forhold til hvor og hvornår vi ville slå lejr. Vi nød naturen, det gode vejr og hinanden, og oplevede alt det nye i vores datters tempo. Vi havde lejet et Airbnb værelse i Göteborg og oplevede byen inden turen gik mod Frederikshavn og Danmark igen.

Vi havde sådan en hyggelig ferie. Jeg håber, at du har fået lyst til at overveje din feriestil. Måske du får lyst til at holde en mere bæredygtig ferie. Ferie handler ikke om distance og forurening. Mærk efter hvad der egentlig er vigtig for dig denne sommer.

Kærlige hilsner fra Marie

Andre spændende indlæg

Kommentarer

Skriv gerne en besked...